En slags brevroman til en afdød datter, der begik selvmord som teenager. Helt oplagt som supplement til serien Virkelighedens verden, men den kan også bruges til mennesker, der har brug for at bearbejde en sorg, eller skal arbejde med mennesker i sorg.

Forfatteren har ikke andre udgivelser bag sig. Bogen her er en meget personlig beretning, der naturligvis bærer præg af moderens store sorg. Når den ikke bliver uudholdelig skyldes det forfatterens (moderens) evne til at beskrive uden altid at sørge og der er ikke svælget i detaljerne. Bogen er sober, selvom den er så personlig, sproget er levende og nutidigt og let at læse.

Brevet til min datter minder lidt om Min mor døde - min far døde i stilen og kan bruges næsten på samme måde. Vi har altså andet om emnet.

Sørgelig men velfortalt beretning om en mors tab, og langsomme venden tilbage til livet og hverdagen. En meget personlig beretning, der er god til målgruppen.