Bøger / faglitteratur / dramatik

Breve til en veninde


Beskrivelse


Breve fra Eik Skaløe (1943-1968), der var sanger og sangskriver i gruppen Steppeulvene, til Iben Nagel. Brevene beskriver hans forvirring over livet og hans deroute, da han begynder at tage stoffer, til han begår selvmord i 1968 i Indien på grænsen til Pakistan.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. jan. 2012

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 2. jan. 2012

Bogen henvender sig til såvel den interesserede i tiden, som den der vil vide mere om personen Skaløe.

I kølvandet på Øvig Knudsens store succes med Hippie, genudsender Gyldendal nu de breve som 60'ernes mytiske überhippie Eik Skaløe skrev i perioden 1962-68 til sin kæreste Iben Nagel Rasmussen alias Itsi-Bitsi. Det er kærlige og personlige breve der både fungerer som signalement af tressernes søgende ungdom hvor normaliteten skulle udfordres, men som også giver et fantastisk indblik i en søgende og poetisk sjæl, som i takt med stoffernes indtog langsomt går i opløsning. På trods af store humørsvingninger er der ingen tvivl om, at Iben Nagel var hans store kærlighed og fikspunkt i en verden, som konstant skulle udforskes, men det blev der desværre sat punktum for med Skaløes selvmord i Nepal i 1968. Det er nærværende og hudløst ærligt, og man kan ikke lade være med at spekulere på, hvad Skaløe kunne have drevet det til. Iben Nagel har fornemt kommenteret brevene, og for den knap så kyndige ud i hippietiden er det fint at få dem sat ind i deres rette kontekst.

I forhold til de tidligere udgave er der kommet ny forside og tilføjet et interessant om end lidt kort forord af filminstruktør Ole Christian Madsen, som i øvrigt arbejder med et filmmanuskript baseret på Skaløes og Iben Nagels forhold.

Giver et godt indblink i Skaløes tankesæt, og bør vel findes på alle biblioteker. Haves den oprindelige udgave i nogenlunde stand, berettiger det nye forord ikke nødvendigvis et køb.