Digtning er en lysdyb

Under de granvoksne cypresser

Langsomheden tager over

Putter en lille sten

Det store liv i det små

Uomgængelig realitet

Mørket har sine egne begrænsninger

Bjergene blunder

Langs skovbrynet

Enhver har sin

Et afbrudt smil

En nedtoning af humor og krumbøjet sindsro

Sindsro og overbærenhed

Spandauer til kaffen

Der er uglens daglige flugt

Genfærdsdage med hjerteflimmer

Det sker jo

Tiden drysser nedover morgenmørket

Udvidet tolerance og

Miste troen på sine hænder

Læser aviser hele formiddagen

Skumringen tækker tagene lydefrit

Gyldige formaliteter

Vinden løber henover hvedemarken

Stød i hjertet

Hjertet har sin egen død

Dej sat til hævning

Sov gennem aften, nat og morgen

Det er svært at være efterår

Viskestykker til vask

Søer iser til

Ungdomsilden er slukket

Levendegøre svundne tider

Havblik var der

Lyslevende nutid

Rotten er lammet

Spadens skarpe huk

Øjne fulde af

Ingen langtrukken pause

Siden tidernes morgen

Det var sådan

Græsset ved flodbredden lyser sølvgrønt

Der var Snows snehvide kattehår

Regnen vasker skoven ren

Solen er rund

Glæde kan være

Et sceneri på marken

Nye erfaringer

Sim saladim

Stille men ingenting at se

Lysets gave

En broderet dug

Drømmer sent

Havet er

Fremtiden er næsten

Læser to aviser dagligt og

En understrøm af tristesse

I graven står der vand

Karlsvognen er altid tom

Betragter bjergenes krumme silhuet

I september

Efeuens blade er cinnoberrøde

At huske sit liv

Længslen har

Døden er en skygge

Døden er den stærkeste

Fragment af et efterår

Fragment af en bjergegn

En hvirvel af græshopper

Medlidenhed findes

Selvom fremtiden ikke er

I den kølige skygge

Denne varme oktoberdag har været

Med smil i øjnene og

Starte forfra igen

Dine øjne

Som gammel bliver tiden ens fjende

Transparente gardiner

Efterårets første sne

Om tre dage er

Det var så det