Bøger / skønlitteratur / noveller

Brændetyven


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Ved juletid tager Annika Bengtzon hjem til Sörmland for at besøge familie og venner. Gammel Gustav er ikke i julehumør, for nogen stjæler af hans møjsommeligt bjærgede brænde. Annika finder ud af, hvordan sagerne står, og mon ikke også hun finder en løsning, som kan tilfredsstille alle?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. mar. 2010

af

af

Lone Krøgh

d. 1. mar. 2010

Hvis Liza Marklunds mange faste læsere forventer en tyk krimi af Brændetyven, må de tro om igen. Det er en ganske lille bog på kun 11 x 15 cm og med et beskedent sidetal. Bogen kom i handlen i oktober 2009 og har været en oplagt mandelgave til alle Marklund-læsere. Mange biblioteker har anskaffet bogen, og at den slet ikke kræver nogen formidling, vidner de lange reserveringskøer om.

Ret beset er der ikke meget krimi over denne hyggelige og velturnerede lillebitte bog, men som der står på omslaget, er det en julespøg. Hovedpersonen fra Liza Marklunds krimier, Annika Bengtzon, er her ganske ung og har kun arbejdet som journalist i Stockholm et par måneder, da hun ved juletid tager hjem til Sörmland for at besøge sin elskede mormor. Hun besøger også Gammel-Gustav, der nærmest har været som en morfar for hende, men i år er den gamle mand ikke i julehumør, da nogen stjæler af hans møjsommeligt bjærgede brænde. Annika gennemskuer, at brændetyven må være lokal, og handlekraftig som hun jo er, griber hun den formastelige på fersk gerning, og alt ender vist godt.

Net hyggelæsning af den svenske krimidronning Liza Marklund. Den tilføjer ikke forfatterskabet noget nyt, men vil blive læst af alle hendes trofaste læsere. Kan anvendes på linje med Camilla Läckbergs mandelgavekrimi Mord og mandelduft fra 2008.

Lille hyggelig julespøg som krimilæserne vil låne på Liza Marklunds navn, og de vil givet hygge sig i en halv times tid, selv om der er mere mandelgave end krimi over bogen.