Bøger / faglitteratur / vegetariske kogebøger

Bowls : 90 skåle fyldt med vegetarisk næring og nydelse


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2017

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 8. juni 2017

Inspirationskogebog til alle vegetarer og andre, der gerne vil have nye idéer til vegetariske retter samt serveringen.

Her er 90 opskrifter på vegetariske retter, der er egnede til at servere i skåle. Flere af retterne er veganske og glutenfri; de er i bogen markeret som: VE og GF. Der er morgenmad, supper, salater, retter med frø, korn og kerne, samt nogle med nudler, zoodles (zucchini nudler ) og pasta. Der er også varme opskrifter samt deleretter - som buffet - og tilbehør og til sidst de søde retter. Bagest er et omfattende alfabetisk register samt en liste over steder, man kan købe køkkenudstyr (som det, der er brugt i bogen) - også netbutikker. Opskrifterne er traditionelt sat op med tekst og billeder. Ingredienserne er primært velkendte, men dog også lidt mindre kendte ind imellem. Hemmeligheden er at skabe balance mellem kontrasterne - blande råt, stegt, purreret, saltet, sødt osv. Forfatteren har en blog: http://www.nourishatelier.com/.

Inspirerende vegetarkogebog. "Bowls" virker lidt søgt, synes jeg - det meste kan lige så godt serveres på tallerkener eller andet. Men det er tidens trend at maden skal serveres i glas, skåle osv. Vegetarretterne virker gennemarbejde og indbydende.

Der er kommet flere kogebøger med vegetarretter i de senere år. Fx Vegetar.