Film / fiktion / drama

Borgen

Beskrivelse

Birgitte Nyborg fra Moderaterne er blevet den nye danske statsminister. Det har krævet års hårdt arbejde og mange kompromisser. Men nu vakler familielivet. Hendes mand har meget svært ved at vænne sig til den nye situation. Serien følger også politikernes vigtigste samlevere på "Borgen": embedsmænd, mediefolk og spindoktorer. De har hver deres egen dagsorden, som nogen gange kan udnyttes af den dygtige - måske til fælles bedste.

Anmeldelser (2)

Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2012

af

af

Ole Bisbjerg

d. 17. jan. 2012

Dramaserie fra DR, som blev sendt i efteråret 2010. I en fiktiv historie fortæller serien om et hektisk og dramatisk liv på Borgen blandt toppolitikere, embedsmænd, spindoktorer og mediefolk. For unge fra 15 år samt voksne.

Der var store smil over hele linjen, da det efter benhårdt politisk arbejde lykkes for den idealistiske politiker Birgitte Nyborg at blive den nye danske statsminister. Men hun lærer på den hårde måde at livet som toppolitiker også kan have store personlige konsekvenser. Der er nemlig ikke længere tid til familielivet og hendes mand forlader hende, kort tid efter at hendes parti har fået regeringsmagten. Samtidig kæmper den unge og lidt naive tv-journalist Katrine Fønsmark på flere fronter for at få den gode historie ud og for mediernes integritet i forhold til statsmagten. Og statsministerens spindoktor Kasper Juul prøver uanset hvad der sker at gøre alle glade. Instruktøren Søren Kragh-Jacobsen har igennem sin lange karriere primært arbejdet med musik og spillefilm.

Tv-serier om politikerliv er ret sjældne. Jeg kan kun komme i tanke om den supersjove engelske satireserie Javel, hr. minister, der problematiserede nogle af de samme temaer som Borgen.

Borgen blev en stor succes for DR. Serien rummer mange klicheer, men formår også på godt og ondt at give et bud på nutidens politikerliv - midt imellem realiteter og relationer. Personligt kunne jeg godt have undværet mange af de "personlige" scener. Spændingen og intensiteten er helt klart størst inde bag murene på Borgen. Anbefales.

Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2010

af

af

Ole Bisbjerg

d. 21. dec. 2010

Dramaserie fra DR, som blev sendt i efteråret 2010. I en fiktiv historie fortæller serien om et hektisk og dramatisk liv på Borgen blandt toppolitikere, embedsmænd, spindoktorer og mediefolk. For unge fra 15 år samt voksne.

Der var store smil over hele linjen, da det efter benhårdt politisk arbejde lykkes for den idealistiske politiker Birgitte Nyborg at blive den nye danske statsminister. Men hun lærer på den hårde måde at livet som toppolitiker også kan have store personlige konsekvenser. Der er nemlig ikke længere tid til familielivet og hendes mand forlader hende, kort tid efter at hendes parti har fået regeringsmagten. Samtidig kæmper den unge og lidt naive tv-journalist Katrine Fønsmark på flere fronter for at få den gode historie ud og for mediernes integritet i forhold til statsmagten. Og statsministerens spindoktor Kasper Juul prøver uanset hvad der sker at gøre alle glade. Instruktøren Søren Kragh-Jacobsen har igennem sin lange karriere primært arbejdet med musik og spillefilm.

Tv-serier om politikerliv er ret sjældne. Jeg kan kun komme i tanke om den supersjove engelske satireserie Yes minister, der problematiserede nogle af de samme temaer som Borgen.