Bøger / faglitteratur / opskrifter

Boost dit løb : bliv en bedre og stærkere løber på 8 uger


Beskrivelse


8 ugers løbeprogram med tips til træningsudstyr og forslag til supplerende måder at forbedre formen og løbestilen på. Med madopskrifter - fra morgenmad til middagsmad samt drikke og søde sager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2016

af

af

Sanne Mendel

d. 19. sep. 2016

Stilren og lækker bog om at blive en bedre løber. Indeholder bl.a. løbeprogram og delikate madopskrifter. Henvender sig primært til kvindelige nybegyndere.

Ernæringsekspert Gitte Høj og vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl har sammen skabt bogen om at blive en bedre og stærkere løber på 8 uger. Bogen er en kombination af løbeprogram, tips til træningsudstyr og forslag til supplerende "coretræning". Bogen indeholder også madopskrifter, fra morgenmad til middagsmad samt drikke og søde sager. Billeder undervejs supplerer øvelserne og madopskrifterne.

Bogen har et lækkert layout, gode løbevejledninger og lækre madopskrifter. Bogen er holdt i pastelfarver. Flot og gennemarbejdet bog som dog ikke tilføjer noget nyt indenfor området.

Der findes rigtig mange bøger om at løbe. Bøgerne indeholder ofte løbeprogrammer og madopskrifter for både begyndere og øvede. En af disse er bogen MK løbecamp fra 2016 af Michelle Kristensen.