Bøger / faglitteratur

Boost din økonomi : den uformelle guide til at få styr på kontoen


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Ny uhøjtidelig bog om privatøkonomi for unge. Synes du også, privatøkonomi er røvsygt? Denne bog er til dig, der gerne vil have styr på økonomien uden at bruge al din tid på kontoudtog, selvangivelse, rudekuverter og forsikringer! Til dig, der hungrer efter en forståelig og endda underholdende bog om dine penge. Præcis som dig har vi også scannet boghylderne efter en guide, der ikke krævede, at man skulle kæmpe sig gennem 500 knastørre sider. Da vi aldrig fandt den, skrev vi den selv!Her får du en uhøjtidelig og praktisk guide til en god økonomi for unge. Få styr på SU-budgettet og masser af gode råd om bl.a. boligøkonomi, studiejob, skat, legater, investeringer, forsikringer og meget mere. Men det er ikke kun en guide til, hvordan du får styr på din privatøkonomi. I bogen er der også konkrete råd til, hvordan du kan starte dit eget og få succes med det, alt sammen krydret med underholdende og relevante historier fra forfatternes egen hverdag.

Indhold

Når du flytter hjemmefra ; At vælge bolig ; Når du skal låne penge ; Forsikringsjunglen ; Maksimer din SU ; Find de fede jobs ; Alternativer til at være lønslave ; Skat og selvangivelse ; Supersaver ; Pension, opsparing & investeringer ; Boost din økonomi


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 16. mar. 2011

Målgruppen er helt klart unge mennesker, fx studerende, med lyst til at beskæftige sig positivt konstruktivt med privatøkonomi.

3 unge iværksættere og ildsjæle, der også har skrevet Spillet om karaktererne vover her at tage fat på et af de emner mange unge, og for den sags skyld såvel de lidt ældre og endog de meget ældre, betragter som "røvkedeligt", for at citere et passende fyndord fra bogens forord. Privatøkonomien. Bogen har en række temaoverskrifter fordelt på 10 kapitler. Her er fx råd og tips om at navigere privatøkonomisk, når man flytter hjemmefra. Der er ligeledes afsnit om at agere privatøkonomisk klogt, når man låner penge, tegner forsikringer, arbejder og fx udfylder selvangivelse. Og et kapitel har overskriften: "Alternativer til at være lønslave". Her er fx råd om at arrangere koncerter, udgive e-bøger og sælge varer via forskellige sites. Der er også kapitler om at spare og flere traditionelt tørre og ungdomsfjerne emner som pension, opsparing og investeringer. De 3 unge forfattere skriver denne privatøkonomiske guide ud fra personlig erfaring. De er alle 3 studerende, men har samtidigt startet en sideløbende virksomhed, bl.a. med bogudgivelser.

Der findes andre privatøkonomiske guides fx af Mette Reissmann Styr din økonomi med en bredere målgruppe, og fx også til unge om specielt det at flytte hjemmefra Den store flytte hjemmefra bog af Jan Wejp-Olsen.

Glimrende guide af 3 unge mænd til andre unge om at styre den ofte svære privatøkonomi.