Bøger / faglitteratur / opskrifter

Bogen om sennep : sød, stærk, sanselig : sådan laver du din egen gourmetsennep


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Historien bag sennep ; Senneps biologi ; Sennep i Bibelen ; Sennep som lægeplante ; Lav din egen sennep ; Opskrifter på sennep ; Opskrifter med sennep (Småretter ; Tilbehør ; Hovedretter ; Desserter og kager ; Marmelader) ; Oplevelser med sennep


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2010

af

af

Birgit Sloth

d. 22. juli 2010

Dette er underligt nok den første bog om sennep på dansk. Den formidler fint senneps lange og spændende kulturhistorie og viser de mange anvendelsesmuligheder med opskrifter. Bogen har et inspirerende layout med en åben tekst i relativ stor skrifttype og gode fotografier.

Rejseoplevelser og smagsprøver i en kortklub har givet alle kortklubbens medlemmer en fælles hobby. I deres professionelle liv er de sognepræst, biolog, psykolog, speciallæge, tandlæge, fotograf og redaktør, og de trækker hver især på deres faglige kunnen og får teksten til at gå op i en helhed. Bogens første del gennemgår senneps historie, biologi, rolle i bibelen og som lægeplante. Anden del er anvisninger på, hvordan man selv laver sennep og opskrifter på småretter, hovedretter, tilbehør og desserter, som alle indeholder sennep. Der afsluttes med oplysninger om forfatterne, opskriftsregister og en god liste over litteratur og hjemmesider.

Der findes tilsvarende bøger om afgrøder som fx Hvidløg og Ingefær, og det at lave sin egen sennep kan blive en hobby som at lave sin egen kryddereddike.

Den første bog om sennep på dansk er velskrevet, interessant og underholdende. Den er fagligt oplysende, og så personligt skrevet, at læseren bliver smittet af forfatternes engagement.