Bøger / faglitteratur / vejledninger

Bogen om password : irriterende - men helt nødvendige : en guide til den almindelige it-bruger derhjemme


Beskrivelse


Guide om hvordan man kan gøre brugen af passwords og adgangskoder til forskellige netsteder mere sikker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2016

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 12. feb. 2016

Nyttig praktisk anvendelig guide for alle it-brugere, der ønsker mere sikre password. Måske også brugbar i forskellige undervisningssituationer.

Guide, hvor John Madum fortæller, at bogen er skrevet til "den ganske almindelige it-bruger", og at bogen er skrevet i et sprog, "så den læses af de fleste". Han skriver om indholdet: "Det betyder bl.a., at jeg har udeladt tekniske detaljer, hvor det ikke giver meningsforstyrrende fejl. For den mere krævende læser har jeg forsynet teksten med forklarende fodnoter." I bogen har forfatteren valgt en fiktiv forsøgsperson Peter Jensen som han afprøver sine ideer og tanker om brugen af password på. Bogens afsnit har overskrifter som: "Hvad betyder hacker og de andre ting?", "Hvordan virker et password?", "Skal jeg virkelig bruge forskellige password?", "Forbudte password, hvad er det?" og "Hvad gør hackerne". Bogen indeholder en række anonymiserede anekdoter, der fortæller om brugen af password. En anekdote fortæller fx, at det mest udbredte kodeord i 2014 var 123456." Bogen er illustreret med småtegninger af Inge Merete Fledelius. John Madum er chefkonsulent hos Finansministeriet, sikkerhedskonsulent og såkaldt "Ethical Hacker".

Savnet og nyttig bog om password. Bogen er relativ nem at forstå og dækker alle aspekter omkring passwords.

Første egentlige guide til alle it-brugere. Der findes ikke lignende bøger alene om brugen af password.