Bøger / faglitteratur til børn

Børnenes store bog om dinosaurer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om dinosurernes tidsalder, deres anatomi, hvordan man forsker i dem samt a-z-gennemgang af 142 forskellige dinosaurer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2009

af

af

Inge Lykke

d. 14. okt. 2009

Kan læses med fagligt udbytte fra 5.-6. klasse, som frilæsningsbog eller til opgaveskrivning. Som billedbog fra 6 år, og som opslagsbog for alle aldre.

Dette er en grundig bog om emnet skrevet af en dinosaurpalæontolog. Vi føres igennem Jordens tidsaldre: Trias, Jura og Kridttiden. Udbredelse, pladetektonik, plantevækst, kødædere, planteædere, asteroidnedslag og svære ord, som kun kendes fra dinosaurverdenen, flyder over siderne. Det kan være svært at følge med, men der er diagrammer, som systematiserer informationerne, og alt falder på plads. Vi indføres i dinosaurernes knoglebygning, specielle fordøjelsessystemer, deres størrelse og udseende. Palæontologens arbejdsmetoder beskrives. Et afsnit handler om fossiler, hvordan de bliver til, og hvor de findes. Sidste 80 sider er et A-Z opslagsværk om 142 forskellige dinosaurer. Ved hvert opslag er der udbredelseskort. Tegningerne er i grønbrune nuancer, og fylder meget på siderne. Brødteksten fylder 1/4 af siden. Der er også mange små tegninger med tilhørende tekst. Der er en del gentagelser i teksten, men det fremmer kun forståelse og hukommelse.

Der findes rigtig mange bøger om dinosaurer. Samme forlag udgav sidste år I dinosaurernes verden. Denne udgave adskiller sig i forhold til den tidligere ved at have et A-Z leksikon bagest med korte opslag om 142 forskellige dinosaurer.

En flot bog, der vil blive lånt ud som alle de andre dinosaurbøger. Kan erstatte brugte og slidte eksemplarer, men tilføjer ikke noget nyt.