Bøger / faglitteratur / kogebøger

Børnenes livretter


Beskrivelse


Enkle opskrifter på sunde og velsmagende retter, som børn kan lide.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2010

af

af

Ulla Møller

d. 16. dec. 2010

Bogen kan bruges af børnefamilier, af køkkenpersonale i daginstitutioner og af dagplejere.

Opskrifterne er baseret på forfatterens erfaringer gennem 20 år som madmor i en daginstitution. I et fyldigt forord og i indledningen til hvert af bogens ni afsnit gør hun rede for sine holdninger til børn, mad, kræsenhed og måltidet. Som udgangspunkt benytter hun gode, økologiske råvarer. Alle retter er velkrydrede for at pirre børnenes smagssans, og undervejs bliver opskrifterne krydret med små anekdoter fra hverdagen som madmor i en institution. De fleste opskrifter er gode, gamle kendinge fra det danske køkken som boller i karry, fiskefrikadeller og jordbærgrød, men der er også både pasta og pizza. Opskrifterne er opdelt i afsnit, hvor især afsnittet brød er meget inspirerende. Sidste afsnit er helliget en traditionel dansk julemenu med nakkesteg og masser af sovs, rigtig mormormad. Hver ret præsenteres på et helsides foto, derudover er siderne bag det flotte, røde omslag illustreret med fine, enkle vignetter.

Holdningsmæssigt lægger Kirsten Almind sig op ad kogebogsskribenter som Katrine Klinken og Camilla Plum. Jesper Juul har skrevet Smil vi skal spise : børnefamiliens måltider, hvor han videregiver sine tanker omkring børns spisevaner.

Der er altid inspiration at hente i en ny kogebog, og selv om mange af bogens retter er gamle kendinge, kan den motivere til at servere kendte retter med nyt tilbehør og til at turde præsentere de kræsne små for både fisk og grønt.