De mange, der allerede har læst Den der lyver, 2001 og Det første jeg tænker på, 2006, vil også glæde sig over Børnene, der er en selvstændig fortsættelse af Ida Jessens psykologisk spændende og roste romaner. Den foregår også i den opdigtede lille by Hvium, og man hører mere om nogle af personerne fra de første to romaner

.

Solvej er flyttet efter sin fraskilte mand til Hvium for at være tæt på datteren, den femårige Christiane. Her starter hun en ny tilværelse op, dog ikke uden problemer, da mændene ikke kan lade hende være, og hun har svært ved at sige nej. Hun bliver sundhedsplejerske og får som sådan indsigt i mange familiers liv, hvor livet leves på kanten. Børnene går deres egne veje, finder frirum og etablerer kontakter, og på et tidspunkt skal Solvej også stå til regnskab for Christiane. Romanen foregår fra 1992 til 2006, og den er et nærgående studie i de psykiske mekanismer i mennesker og deres sårbare relationer. Lillebyens sladder og mistænksomhed lurer over alle og får konsekvenser

.

Når Ida Jessen er bedst, minder hun både i tema og stil om Per Petterson

.

Ida Jessen bliver bedre og bedre. Hun giver en eminent beskrivelse af mennesker med sår og ar på sjælen. Et hverdagsdrama, om valg og ikke valg, skuffelser, skyld og straf med stigende spændinger. Det hele er skrevet i et smukt sitrende sprog, hvor naturens drama også er med- og modspiller

.