En gammel kvinde lader tankerne vandre tilbage til sin barndom, der var præget af stor fattigdom og få glæder. Smuk, lille nordisk roman, der vil tiltale et bredt publikum.

Ved sin brors begravelse mindes en gammel kvinde deres fælles svære barndom i en lille islandsk, afsidesliggende vig. Hun tænker specifikt tilbage på året 1930, hvor hun, som den ældste af tre søskende, var 12 år. Et dødt spædbarn har gjort moren syg af sorg, og faren forsøger på bedste beskub at skaffe mad og penge til den lille familie, som alligevel lever i den allerstørste armod. Den 12-årige pige tager sig af sine mindre søskende - især lillesøsteren Hugrún, som er et specielt og skrøbeligt barn.

"Sørg for, at du altid har nok at tage dig til. Så tankerne ikke begynder at vandre." Med disse ord forsøgte den kvindelige fortæller - selv som barn - at holde sorgerne og sulten stangen. I den lavmeldte og poetiske sprogtone, der er karakteristisk for en del nyere nordisk litteratur, har forfatteren, hvis navn endnu er ukendt på dansk, skrevet et hjerteskærende lille mesterværk, som fortjener at blive læst af enhver.

Det korte format, sprogtonen og den triste historie, minder om Jon Fosses prisbelønnede trilogi, der består af Andvake