Bøger / faglitteratur

Børn som pårørende : evaluering af et undervisningsprojekt for læger og sygeplejersker


Beskrivelse


Forlagets beskrivelse: Kræftens Bekæmpelse, Rigshospitalet og Københavns Kommune har i perioden 2013-2015 været sammen om at udvikle og afprøve et undervisningsprojekt om børn som pårørende med det formål at styrke sundhedspersonalets kommunikation med familier, hvor en forælder er alvorligt syg og har hjemmeboende børn i overensstemmelse med de nationale anbefalinger på området (Sundhedsstyrelsen 2012). Rigshospitalet stod for undervisning af fem læger og 30 sygeplejersker fra tre forskellige hospitalsafdelinger i 2.5 dage (1.5 dag forår og 1 dag efterår 2014). Personalet modtog en manual og kunne tilkalde en pædagogisk konsulent for støtte og sparring i undervisningsperioden. Manualen indeholder bl.a. viden om børns reaktioner, inspiration til samtaler med patienter om deres pårørende børn og en tværsektoriel model med inspiration fra Københavns Kommune. Kræftens Bekæmpelse har stået for evaluering af undervisningsprojektet om børn som pårørende undervejs, og der er skrevet en evalueringsrapport. Rapporten beskriver dels feltet børn som pårørende ud fra læger, sygeplejersker, patienter og pårørendes perspektiver, dels de forandringer som undervisningsprojektet medførte. Evalueringen bygger på 70 interview, 27 dages feltarbejde, fem dages observationer af undervisning og 203 spørgeskemabesvarelser relateret til undervisningens moduler. Evalueringsrapporten munder ud i en række anbefalinger målrettet: a) fremtidige undervisningsprojekter og b) en samlet national indsats for børn som pårørende.