Bibliotekernes vurdering
d. 8. apr. 1998
af
af
Lars Aagaard
d. 8. apr. 1998
En bog med dynger af hensigter og færre chancer for at opnå dem. Der er tale om den ene halvdel af et sæt, en bog til undervisere (Med barnet i centrum (98/23) og én til børn, nemlig denne. Emnet er børn, som ikke er gode til forskellige ting, der alle skyldes forhold i hjernen, børn med indlæringsvanskeligheder på grund af problemer med koncentration, læsning, hukommelse, tale, adfærd og motorik, børn, vel at mærke, som får god hjælp af familie og skole. Målgruppen er børn på mellemtrinnet, som møder en fagbog med en pænt stor typografi og et behjertet forsøg på at skildre Frede, Sonya, Lasse, Maria og Christian ud fra deres egne forudsætninger, så børn med lignende problemer kan få et aktivt forhold til deres vanskeligheder. Levines udgangspunkt, pædiatrien, er samtidig hans hæmsko: der er for megen case-story i bogen til at børn vil læse den frivilligt, her ville en rigtig roman nok fungere bedre. Men i hånden på gode vejledere og lærere udgør den et redskab i indsatsen for et ligeværdigt liv for børnene og deres familier, hvor afsnittet om børnenes mulige fremtid, bygget på deres stærke sider, for mig at se er yderst perspektivrigt.
