Bøger / faglitteratur

Børn i terapi : løsningsfokuseret korttidsterapi


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2009

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 23. jan. 2009

Psykiatere, psykologer og terapeuter får her anvisninger på at bruge løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT) over for børn med en lang række problemer, men også andre, der beskæftiger sig med disse børn, kan have gavn af at orientere sig om metoden.

Forfatterne er henholdsvis psykoterapeut og familieterapeut. Deres bog er både grundig og overskuelig og holdt i et alment tilgængeligt sprog med et minimum af fagterminologi. Ud over lidt grundlæggende teori er bogen meget praktisk orienteret. De anvendte teknikker gennemgås og eksemplificeres fint ved de mange cases. Metoden fokuserer ikke på problemer, men tager udgangspunkt i barnets egne ressourcer. Terapeuten lytter og observerer og hjælper barnet til at finde sine egne løsninger. Der er tale om børn fra ca. 3 år, og et særligt afsnit er viet teenagere. Afhængig af alder anvendes en speciel spørgeteknik, men også leg, fantasi og kreativitet inddrages i behandlingen. Bogen giver en god præsentation af en handlingsorienteret terapiform, der passer fint til børn, der er mere handlingsorienterede end ræsonnerende.

Dette er den første grundbog på dansk om metoden anvendt i børneterapi.

En velskrevet, grundig, praktisk orienteret håndbog om LØFT i børneterapien. En videnskabeligt gennemprøvet metode, der har bred interesse både i behandlingsmæssige og pædagogiske sammenhænge.