Bøger / faglitteratur til børn / sketches

Blot til lyst : 99 sketch til hverdag & fest


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2001

af

af

Birgit Hald

d. 5. dec. 2001

Bogen henvender sig først og fremmest til spejdere fra ca. 12 år, men den kan også bruges af andre der skal arrangere underholdning. Den tager udgangspunkt i at underholdningen skal foregå ved et lejrbål med de traditioner det indebærer, og derfor slutter bogen med 53 råb der kan bruges i stedet for applaus, da det er forbudt at klappe ved et spejderlejrbål. Næsten alle sketchene er meget korte og kan udføres af 2-4 personer. Mange af dem bærer præg af at være gamle, velkendte vittigheder der er skrevet lidt om, og nogle af dem virker noget gammeldags med hensyn til kønsroller og andre roller. Molboer og århusianere er blevet til blondiner, og i den forbindelse har blondinerne fået tildelt nogle for arketypen usædvanlige roller som f.eks. lystfiskere og gartnere. Undervejs er der gode råd og små fif til arrangører, f.eks. at man skal være meget opmærksom på hvem ens publikum er, da der er stor forskel på hvad der er sjovt fra landsdel til landsdel og fra person til person. Bogen er illustreret med humoristiske tegninger der stilmæssigt passer udmærket til teksten og for en dels vedkommende er farvelagt i stærke kulører. Denne titel har samme målgruppe som Stentofts Bål og fest (1992) som den kan supplere med hensyn til sketch.