Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blomster klokken fire


Beskrivelse


Krimi. Han gik om bag drivhuset. På et bord fandt han en saks og en billardkugle i en strømpe. Så kiggede han ned. Der lå Tina. Hun spyttede blod. Og hendes hår var klippet af.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2008

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 19. sep. 2008

Blomster klokken fire er 12. bog i serien Let-krimi. Serien er velegnet til fritidslæsning, har et lavt lix-tal og henvender sig til læsere mellem 9 og 12 år. Men handlingen og de læsetekniske udfordringer i denne bog adskiller sig fra de øvrige og passer derfor bedre til unge over 14 år.

Bogen er en barsk, men realistisk, fortælling om pigebander. Historiens omdrejningspunkt er en dreng, som får stjålet sin mobil af en pigebande. Vi følger hans kamp for at få mobilen tilbage og samtidig få hævn. Herved kommer vi rundt om alle pigernes tragiske skæbner og ind bag deres hårde facader. Plottet er godt og historien fanger læseren. Bogen har lix 13, men kan ikke betragtes som en letlæst bog, da der er en del sms-sprog som eksempelvis ordene "mnskr" (mennesker) og "bndrv" (bonderøve). Desuden er der en meget springende handling, som kræver en del af læseren, og sætninger som er så korte, at deres mening forsvinder.

Bogen fungerer godt sammen med Straarup Søndergaards fagbog Seje tøser - stakkels piger, 2003.

Spændende bog med et godt plot, som indgår i en letlæsningsserie, men desværre langt fra er letlæselig.