Bøger / skønlitteratur / roman

Blodsbånd


Beskrivelse


Daneslægtens unge overhoved, Sofie, kommer i 1400-tallet tæt på Erik af Pommern. Hun er hans solidariske rådgiver og vokser med opgaverne - også som mor - men lærer samtidig at skelne mellem godt og ondt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Beth Høst

2007

Bogens målgruppe er de mange, der holder af underholdende skønlitteratur med historiske emner.

Dette er 7. del i romanserien Slægten, der udkommer i et samarbejde mellem Det Historiske Hus og Aschehoug, forfatteren er inspektør ved Middelaldercenteret i Nykøbing F., og har udgivet faglitteratur om middelalder og vikingetid, men han har faktisk ganske godt tag på den skønlitterære genre. Han vælger at lade Sofie, slægtens Danes aktuelle og meget unge overhoved i året 1412 være centrum. Han lader hende spille en ikke ringe rolle som rådgiver ved hoffet. Hun er først nær veninde og siden "officiel frille" hos Margrethes stedsøn Erik af Pommern. Hun får en søn, hun oplever angreb på denne søns liv, hun bliver landsforvist men slutter cirklen hjemme på Daneborg på Fyn. Johannessen forstår at fortælle en spændende, letlæselig historie, han får kilet Sofie ind i historiens faktuelle forløb og skaber hende en rolle, og han kan også noget andet nyttigt: skrive gode og velfungerende dialoger.

Bøgerne i Slægten har forskellig substans, og de har alle som formål at formidle den danske historie på en let og attraktiv måde. Vi oplever på bibliotekerne bred interesse for historiske romaner, både de vægtigere og de lette som i denne serie.

Det er en lettilgængelig historisk roman, der nok skal finde læsere og forhåbentlig også friste disse til at dykke nærmere ned i danmarkshistorien.


Jyllands-posten

d. 25. okt. 2007

af

af

Annelise Vestergaard

d. 25. okt. 2007