Bøger / skønlitteratur / roman

Blod


Beskrivelse


Krimi. Et dobbeltmord på Gotland kræver, at kriminalkommissær Frederik Broman og hans folk skal yde det optimale for at opklare et kompliceret familiedrama med mange dimensioner.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2010

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 15. mar. 2010

De mange læsere af nordiske krimier må fremover nu også holde øje med denne svenske krimiforfatter, der her oversættes for første gang.

Det er forfatterens fjerde bog om kriminalkommissær Frederik Broman og hans folk samt deres politiarbejde på Gotland, og uvist af hvilken grund er bind 1-3 ikke oversat, så forhistorien om personernes udvikling mangler lidt ved læsningen af bogen. Det tager dog ikke luften ud af sagen, der er om opklaringen af et dobbeltmord på Gotland. Som spændingsskaber indledes bogen med Frederik Bromans indlæggelse i koma, og undervejs får vi baggrunden for det - samtidig med at et kompliceret familiedrama oprulles. Beskrivelserne af lokalmiljø og hovedpersoner - både politifolkene og beboerne omkring dem - spiller væsentlige roller ved læsningen. Bogen fornyr ikke genren. Ingredienserne er kendte, men blandes effektivt, og bogen blev i 2008 nomineret som årets bedste krimi i Sverige - og det var fortjent.

Også Jungstedt og Jansson lader deres krimier foregå på Gotland - så det må være farligt at færdes der. Af de 3 forfattere, er Östlundh og Jansson for mig de bedst skrivende, og af de øvrige nyere svenske krimiforfattere minder Östlundh lidt om fx Theorin.

Kriminalkommissær Frederik Broman og hans folk på Gotland får til opgave at opklare et dobbeltmord, der først ser nemt ud, men som viser sig ret kompliceret og spændende. Dimensionen med en politigruppes udvikling i en serie tages lidt ud af udgivelsen af bind 4, så kom bare med de første bind også.


litteratursiden.dk

d. 29. mar. 2010

af

af

Morten Bagger

d. 29. mar. 2010

Endnu en svensk krimiforfatter udnytter Gotland til blodsudgydelser og flere mord. Men er han på højde med sine kvindelige konkurrenter? Der er så smukt på Gotland, men jeg ved ikke, om jeg tør tage d...