Bøger / faglitteratur

Bliv til! : en filosofisk arbejdsbog


Beskrivelse


Om at finde en forståelse af vores eksistens. Der oplistes ti grundvilkår i livet og fem filofofiske tips til at komme overens med dem.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2016

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 15. nov. 2016

Er du filosofisk interesseret eller har du blot en gang reflekteret over, hvad det vil sige at være til, at eksistere, at leve, er her en letforståelig filosofisk arbejdsbog, som måske kan hjælpe dig.

"Hvem er du?" er første kapitel i bogen, hvor forfatteren tager udgangspunkt i historien om en navn- og identitetsløs ung mand, der i 1818 kommer til Nürnberg, og som får navnet Kasper Hauser. Forfatteren fortæller: "Den på samme tid dybt fascinerende og sørgelige historie om Hauser er en slags spejling af et fundamentalt spørgsmål: Hvem er jeg?" Næste filosofiske omdrejningspunkt i bogen er det såkaldte "Kong Midas-syndrom". Tredje kapitel hedder "Myten om mening". Herefter oplistes 10 "ubarmhjertige grundvilkår". Det er fx "Du vil blive i tvivl om din livsbane", "Du vil opleve du ikke passer ind" og "Du vil opleve, at dit liv er meningsløst". Sidste afsnit lister fem filosofiske tips: "Lev med, at du bliver til støv", "Lev med, at verden er kaotisk og ting ændrer sig", "Lev med gode relationer", "Lev et anti-dogmatisk liv" og "Lev et langsomt liv". Christoffer Boserup Skov er kandidat i filosofi og psykologi, master i retorik, og har også skrevet fx Meningen med livet?.

Fremragende filosofisk arbejdsbog, hvor man som læser får lyst til at selv at vride hjernen og filosofere.

I samme serie "Skolen for livet" fx også Jesper Bay-Hansens Mærk efter!.


Filosofiske anmeldelser [online]

Årg. 7, nr. 2 (2019)

af

af

Lise Søelund

Årg. 7, nr. 2 (2019)