Stærk og bevægende norsk perle om tre unge mænd, der med fatale følger melder sig til tjeneste i Afghanistan. For læsere af gode samtidsromaner.

Tre kammerater fra en lille norsk bygd tager til Afghanistan, og ingen af dem vender hjem i live. Så er scenen sat, og i fire store kapitler bliver der givet stemme til to af de unge, til en gammel nabo og til en af de unges mor. Hvorfor tog de af sted? Hvad drev dem? Ville de væk fra noget? Kapitlerne hænger sammen og giver et billede af de unge mænds motiver til at rejse, ligesom deres livsvalg bliver sat i perspektiv af de voksnes stemmer.

Den stille desperation og undergangstemaet gør i den grad indtryk på læseren, og det er en gennemarbejdet og vedkommende roman, som er svær at lægge væk. Først efter at have læst hele bogen forstår man, hvordan og hvorledes tingene hænger sammen, og man får næsten lyst til at begynde forfra trods melankolien og den ubærlige sorg og smerte.

Helga Flatland (født 1984) debuterede med denne fine roman. Sidenhen har hun skrevet yderligere to bind, som forhåbentlig også kommer på dansk. Hun kan sammenlignes med stærke normænd som Roy Jacobsen, Per Petterson og Lars Mytting. Om forældres sorg har vi også den eminenete Svalerne flyver så højt at ingen længere kan se dem