Bøger / faglitteratur

Bliv bedste ven med dine værste sider : voice dialogue metoden


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om en selvanalyse-teknik, der åbner for dialog med undertrykte sider eller delpersonligheder i os selv, og dermed for større selvforståelse og tolerance.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2014

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 1. aug. 2014

Præsentation af en terapeutisk metode, beslægtet med gestaltterapi, NLP og Jungs dybdepsykologi, til at arbejde med selvets forskellige sider. Målgruppen er især behandlere og fagfolk, men alm. interesserede kan også læse med. Bogen indeholder ikke et egentligt selvhjælpsprogram, men kan inspirere til et terapeutisk forløb.

Amerikansk psykologpar, hvis "Voice Dialogue"-metode er udviklet siden 1970'erne. Det er en spørgeteknisk terapiform, hvor klienten er i dialog med forskellige sider af sig selv. Ved at diskutere med sin personligheds forskellige sider kan en bedre mental og kognitiv balance opnås. Metoden forklares ganske grundigt og forståeligt, eksemplificeret med mange uddrag af terapisessioner. Mod slutningen slår forfatterne ind på en mere rentonet spirituel linje, og der er en liste over integral (dvs. holistisk-psykologisk-videnskabelig) litteratur på dansk. Den kendte Shakti Gawain anbefaler metoden varmt i sit forord.

I forhold til 1. udg. fra 1999 er denne 3. udg. udvidet med knap 60 sider. Forfatterne introducerede metoden i deres første bog på dansk, Bliv ven med din indre kritiker, 1998. Psykodrama, 2007, beskriver en beslægtet metode. Ole Vedfeldt skriver om dialog med delpersonligheder i Ubevidst intelligens, 2002.

3. væsentligt forøgede udgave af bog for psykoterapeutisk interesserede om en metode, der bl.a. kan gøre op med klientens mentale blokeringer og uhensigtsmæssige selvkritik i støttet dialog med hans/hendes delpersonligheder.