Bøger / faglitteratur / vejledninger

Blæs på reglerne : hemmeligheden om, hvordan man hurtigt finder ønskejobbet


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. dec. 2003

af

af

Anny Skov Madsen

d. 11. dec. 2003

Jobansøgning er det første indtryk, arbejdsgiveren får af personen bag, og derfor er det vigtigt at den udsender præcis de signaler, som betyder udvælgelse til samtale. Forfatteren er professor i markedsføring og ledelse ved California State University, og han har skrevet en udførlig redegørelse over jobansøgningens abz. Med teknikker og metoder fra salg, markedsføring og psykologi giver han gode, relevante og utraditionelle anvisninger på, hvordan man får sit ønskejob. Mange facetter er medtaget: tidsplaner, mentaltræning, samtaleteknik, psykologiske tests og lønforhandlinger. Han blæser på de ellers normalt nedskrevne regler om udførligt cv, personlige referencer mv. Det er vigtigt at fokusere på det specielle job, dvs. at skrive en ansøgning som et salgsbrev eller en slags annonce, hvor man fokuserer på ens opnåede resultater. Der er medtaget praktiske eksempler på bl.a. ansøgninger og jobinterviews. Formen og anvisningerne på anderledes jobansøgninger er konkrete og virker overbevisende. Ifølge bagsiden fungerer rådene i USA. Bogen kan bruges for ansøgere med videregående uddannelser og er et udmærket supplement til de formelle bøger om emnet på dansk.