Film / fiktion / actionfilm

Black Sea


Beskrivelse


Den gamle ubådskaptajn Robinson påtager sig et sidste farligt job: at finde en sunken nazi-ubåd fuld af guld på bunden af Sortehavet. Men hans besætning af småforbrydere strides indbyrdes og snart står Robinson overfor dødsensfarlige valg.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 2015

af

af

Ole Bisbjerg

d. 4. sep. 2015

Den gamle ubådskaptajn Robinson (Jude Law) påtager sig at finde en sunken nazi-ubåd fuld af guld på bunden af Sortehavet. Men hans besætning af småforbrydere strides indbyrdes og snart står han overfor dødsensfarlige valg. For unge fra 15 år og voksne.

Da den gamle ubådskaptajn Robinson (Jude Law) fyres fra sit job på værftet, har en af hans venner et godt tilbud. På bunden af Sortehavet ligger en gammel ubåd, fuld af naziguld, og det er nemt at hæve guldet og få fortjenesten, der vil gøre dem alle stenrige. Robinson tænker ikke længe og finder hurtigt en investor samt besætning af småforbrydere, der har de rette kvalifikationer. En udrangeret russisk ubåd købes, og snart er de på vej mod Sortehavet. Men besætningens indbyrdes stridigheder skaber hurtigt en uhyggelig stemning i ubåden.

Ja, jeg elsker ubådsfilm. Så er det sagt. Den intense stemning, hvor man føler besætningens stress på vej mod bunden. Lyden af fartøjer, der søger - ubåden svævende alene i det øde ocean. Det giver flotte billeder, fortættet stemning og sej action. Det tilbyder "Black Sea" også, men handlingen er desværre noget forudsigelig. Jude Law stråler som kaptajn Robinson, mens resten af holdet er lidt anonyme. Men det glemmes hurtigt, når de gamle dieselmotorer går i gang med en dyb brummen og ubåden lufter tankene ud på vej mod overfladen. Tilladt for børn over 15 år.

Den moderne klassiker i genren er Das Boot og "The Black Sea" kommer ikke op på samme niveau.


Lyd & billede

Årg. [13], nr. 10 (2015)

af

af

LC

Årg. [13], nr. 10 (2015)