Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Blåøjet


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Sara på 15 år bliver kæreste med den nye dreng i klassen, Johan, men efter et racistisk overfald på en jævnaldrende kurdisk dreng bliver forholdet umuligt, og besværlighederne begynder med politianmeldelse, chikane, telefonterror og retssag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2002

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 8. maj 2002

En aktuel bog for børn og unge fra 13 år om et aktuelt emne, der beskrives og behandles, så målgruppen også vil kunne læse den og blive fanget af den. Foruden de tidløse og universelle emner som kærlighed, gruppepres, racisme og travle forældre er bogens hovedemne unges vold og anden kriminalitet. Sara og Mikaela er 15 år og har et fint venindeforhold, og drenge er et godt emne for deres snakke. Johan, der er ny dreng på skolen, finder hurtigt nogle venner og bliver modstander til den tidligere leder af en gruppe drenge. Sara, der er bogens jeg-fortæller, fascineres af Johan og går i seng med ham, men gør op med ham og hans holdninger efter et racistisk overfald på en jævnaldrende kurdisk dreng, fordi hun opdager, det er Johan og hans bande, der står bag. Sara melder dem til politiet, og så begynder besværlighed med andre unges chikane, telefonterror og drabet på hendes hund, inden Johan sendes på en anstalt for ungdomskriminelle. Ikke alt ender rosenrødt, for vejen til nye konflikter skitseres. Bogen slutter med et slags efterskrift af Sara, der giver bogen et dokumentarisk præg, og det kunne sikkert også være rigtigt, så troværdig og sandsynlig er historien, der vil kunne give stof til både eftertanke og diskussion blandt læserne.



Informationer og udgaver