Digte om et ulige kærlighedsforhold, hvor forskellen mellem kærlighed og had undertiden er så lille, at det kan være svært at skelne. Men måske er der i virkeligheden snarere tale om selvhad end om had? For læsere af ung lyrik.

Cecilie Sund Kristensen debuterede i 2013 med digtsamlingen Blandet slik

I sine nye digte fortsætter Cecilie Sund Kristensen den første digtsamlings hudløse dissekering af et usundt kærlighedsforhold, hvor den ene part totalt underkaster sig den anden part: "Jeg ved jo godt/ at jeg ikke er din store kærlighed/ men kan du ikke lade som om?" Det kan være svært for læseren at forstå, hvad der er så fantastisk ved digtenes "Dumme Svin", som er genstand for jegéts attrå; men måske handler det hele nok så meget om selvdestruktion som om kærlighed? Eller om digter-jegéts afhængighed af og nydelse ved at være selvdestruktiv: "Og fordi det fascinerer mig/ at være bange for dig/ at blive knust af dig/ lader jeg dig stadig have mig/ som nummer to". Skræmmende.

Forfatteren nævner selv Sara Stridsberg som en af sine primære inspirationskilder, og den desperate stemning i "Blå nætter" kan godt minde om den intense og sprogligt fortættede atmosfære i Stridsbergs digterunivers, fx i romanen Darling River