Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blå Blondie


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Katti er overladt til sig selv, fordi forældrene er hos søsteren, der er indlagt på hospitalet med en alvorlig sygdom. Katti og veninden arrangerer en fest i hjemmet, der vækker mange forskelligartede følelser hos Katti.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2009

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 10. mar. 2009

Lille letlæst (lix 19) og overskuelig roman, der egner sig til fritidslæsning, for piger fra 6. kl./ 12 år.

Linn T. Sunne har tidligere udgivet 2 bøger på dansk i serien Zoom on, senest Happy, 2008. Blå Blondie hører til den realistiske genre med Katti "Blondie" som jeg-fortæller. Valget af fortællersynsvinklen bevirker, at læseren psykisk kommer "ind under huden" på hovedpersonen. Søsteren er indlagt med en alvorlig kræftsygdom, og forældrene er derfor hos hende. Katti bliver overladt til sig selv. Søsterens sygdomshistorie er placeret som en sidehistorie i historien, der handler om Katti og veninden Pernille, der arrangerer en fest i hjemmet. Festen vækker mange forskelligartede følelser hos Katti - fra glæde, beruselse, forelskelse, tristhed og sorg til en konstant dårlig samvittighed over at feste, mens søsteren ligger syg på hospitalet. Festen udvikler sig til kaos, da uventede gæster dukker op. Bogens illustrationer og omslag er blyant-/kultegninger, der understreger bogens lidt triste stemning.

Forfatterskabet omhandler svære problematikker tematiseret omkring venskab, sorg, forelskelse og sygdom. Temaer, som mange piger i målgruppen elsker at læse om. Bogen minder om Happy. En anden god bog, der tematiserer en vens alvorlige sygdom, En dødssyg ven, 2003 af Zimakoff.

Hurtigt læst bog, som mange piger fra målgruppen søger. Den kan åbne læserens øjne for problematikker i forbindelse med forelskelse, veninder, fester og sygdom i familien.