Blå, blå øjne

Af nobelpristageren Toni Morrison er der på dansk udgivet fire romaner, senest Jazz, 1992. Nærværende roman er af ældre dato, 1970, men med en nyskrevet efterskrift af forfatteren og førstoversat til dansk nu. Temaet er racistisk selvhad, som præsenteres i alle mulige former - og mere eller mindre åbenlyst - gennem den lange række personer. Dog mest katastrofalt og selvødelæggendehos familien Breadlove. Romanens handling er i korthed: den 12-årige Pecola Breadlove voldtages af sin far, bliver gravid, men mister barnet og forstanden. Rundt om disse tragiske begivenhedervideregiver forskellige fortællere både Pecolas forældres livsforløb, men også andre personers. Summen af disse erfaringer er nedslående for den sorte identitetsfølelse. Hvorfor kan selv sorte ikkeanerkende deres egen racemæssige værdi? Romanen giver indirekte et svar herpå: drømmen om at ligne det magthavende flertal. Dette anskueliggøres ved, at der indledningsvis og som overskrift påkapitlerne er anbragt etudsnit fra en begynderlæsebog om den ideelle hvide kernefamilie, og i Pecolas brændende ønske: to blå blå øjne. Det er en stærk bog at læse, som tydeliggør et dybtliggendeproblem for alle definerede minoriteter og andre grupper, der er underlagt magten. Henvender sig til forfatterens i forvejen store læserskare.

Læs hele vurderingen