Bøger / skønlitteratur / roman

Blå, blå efterårsbølger


Beskrivelse


I 1988 forsvandt society-stjernen Laila Damm sporløst. På et efterårsomblæst Bullholmen sætter kriminalreporter Cilla Storm og skuespilleren Ella Svensson sig for at opklare mysteriet om den forsvundne kvinde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. aug. 2020

af

af

Merete Trap

d. 6. aug. 2020

Hvad skete der egentlig med den forsvundne society-stjerne Laila Damm? Det beslutter kriminalreporter Cilla Storm sig for at opklare her i 2. del af denne hyggelige, svenske krimi-serie. Serien henvender sig til (især kvindelige) læsere af femi-krimi genren.

Cilla Storm falder over mysteriet om den forsvundne society-stjerne Laila Damm, der forsvandt i 1989, og sagen gør Cilla nysgerrig. Hun og hendes veninde Rosie skal på spaophold på Bullholmen, og under opholdet findes én af de andre gæster myrdet. I Nordirland tømmer skuespilleren Ella Svensson sine forældres dødsbo. Her finder hun noget, der får hende til at rejse tilbage til Sverige. Cilla og Ellas veje krydses, og sammen sætter de sig for at opklare, hvad der skete med Laila Damm. I serien om Cilla Storm findes også Søde, røde sommerdrømme.

En rigtig underholdende og hyggelig krimi, hvor personhistorien omkring Cilla Storm fylder mere end mordgåden, og derfor er det også en fordel af læse serien i rækkefølge. Selv om genren er krimi, så er der noget "pænt" over bogen, fx omkring det søde venskab mellem en yngre og en ældre kvinde, samt det famlende forhold mellem Cilla og Adam. Forside og titel signalerer svensk skærgårdsidyl.

Kan sammenlignes med andre krimiserier, der rummet et element af hyggeligt miljø og med en fortløbende personhistorie. Her kan nævnes Camilla Läckbergs serie om Erica Falck, eller danske Elsebeth Egholms serie om Dicte Svendsen.