Bøger / faglitteratur / barndomserindringer

Bjarne, vågn op! : erindringer


Beskrivelse


Samling af erindringer og småanekdoter fra Bjarne Nielsen Brovsts (f. 1947) barndom. Om hans rejse til Ortopædisk Hospital til Århus og om jyske originaler og andet godtfolk.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 23. dec. 2010

Bogen kan især bruges til lidt ældre læsere af biografier og lokalhistorisk interesserede. Velegnet til højtlæsning, fx på plejehjem og lign.

I trettende bind af forfatterens erindringsserie er stilen som i tidligere bind. Og det på den almenmenneskelige hyggelige måde som kritiske røster kalder nostalgi. Men nostalgi er for mig ikke noget skældsord. Og BNB er en suveræn fortæller fra barndommens land i 1950'ernes Danmark. Denne gang bliver det til endnu et hyggeligt "kuld" muntre og alvorlige beretninger og anekdoter fra dengang BNB var knægt. Samlende for erindringerne er Bjarnes indlæggelse på Ortopædisk Hospital i Århus, hvor man søger at rette op på skaderne på hans højre hånd forårsaget af et alt for varmt komfur. BNB erfarer som livsvilkår sårbarheden og ensomheden. Men der er heldigvis også plads til forfatterens sympatiske forkærlighed for originaler som Vibe-Oscar, der bor med sin mor i et særpræget hus. Og Valo og kæresten frøken Fiegelmüller har en grøn papegøje, Mullebæ, som bl.a. siger "Heil Hitler". En kærlig familie-anekdote er anskaffelsen af familiens første hund, Pjevs, med gener fra såvel svensk gårdhund som gravhund og schæfer, ansporet af den russiske rumhund Laikas ulykkelige skæbne i 1957! Teksten er som i de andre bind ledsaget af velvalgte s/h-fotos.

Som nostalgisk og anekdotisk fortæller fra barndommens land har BNB aktuelt en niche.

Bredt anvendelig erindringsbog som trygt kan bruges efter erfaringer med de andre bøger i serien.


Kristeligt dagblad

d. 22. dec. 2010

af

af

Claus Grymer

d. 22. dec. 2010