Overfladens dyb : da kroppen blev psykisk
Jesper Hoffmeyer
”Hvordan kan der være noget så mærkeligt som mennesker i verden? Det er det spørgsmål, der motiverer mig”. Jesper Hoffmeyer fortæller om baggrunden for sin nys forsvarede disputats ’Biosemiotik. En afhandling om livets tegn og tegnenes liv’. I afhandlingen afviser han den klassiske naturvidenskabelige ide om, at man kan beskrive naturen udtømmende ved hjælp af rene naturlove. Ifølge Jesper Hoffmeyer er der nemlig et problem med mennesket. De gængse naturlove leverer ikke en forklaring på, hvordan det åndelige eller subjektive er opstået i evolutionen. Og så er vi ved selve bogens kerne.
”Den klassiske opfattelse af livets opståen fokuserer på ren kemi. Men jeg mener, at livets opståen primært er et spørgsmål om, hvordan der opstår en asymmetri imellem inde og ude i cellen. Det mest fantastiske ved livet er jo ikke kemien, men at det, der er inden for cellevæggen, interesserer sig for det, der er uden for cellevæggen. Hvordan kan det være, at der i livssfæren er en interesse for noget, som ikke er én selv? En sten interesserer sig jo ikke for noget, der er uden for den selv.” ”Når en bakterie befinder sig i en næringsgradient, så ’svømmer’ den hen, hvor der er mest næring, og det er en meget besynderlig ting, set fra et kemisk synspunkt. For hvorfor gør den det? Hvordan kan den foretage et valg? Bakterierne har altså noget, de foretrækker. Og denne foretrækken af noget frem for noget andet indebærer et ikke-Newtonsk element i verden – tyngdekraften foretrækker jo ikke noget. Den er der bare. Men bakterien kan vælge.”.
