Bøger / faglitteratur til børn / idematerialer

Billeder i børnehøjde : billedarbejde i børnehaveklassen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Inspirationsmateriale til børnehaveklasselæreren i billedkunst. Bogen giver forslag til emner og forløb, som er afstemt til børn i skolestarten. Bogen giver ligeledes pædagogiske forslag til billedsamtale med børn, samarbejde med hjemmet, organisering af undervisningen med mere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2009

af

af

Jesper Holtoug

d. 10. nov. 2009

Fremragende brugs-billedkunstbog med mange fornuftige overvejelser og gode idéer til billedarbejdet i indskolingen - primært i børnehaveklasserne. Bogen henvender sig bredt, men er nok mest relevant for undervisere. Bogen skal blot fremvises til dem, der i det daglige står med indskolingsbørnene, så skal resten nok gå af sig selv. Bogen er ganske enkelt svær at komme uden om.

Indledningsvis gøres der overvejelser over, hvorfor arbejdet med billeder er så vigtigt for børn - måske endda vigtigere nu end nogensinde tidligere. Dernæst beskrives det, hvor vigtigt tilrettelæggelsen af arbejdet er og der trækkes linjer til Fælles Mål. Herefter følger bogens hovedafsnit, nemlig konkrete billedprojekter opdelt i tema-kapitler: Mig selv, byen, væsner, dyr - klassiske temaer i indskolingen, men her med nye og spændende vinkler. Projekterne er gennemført i praksis og illustrationerne stammer herfra. Nogle af idéerne er overraskende enkle og virkningsfulde.

Konceptet minder om Britta Johansons og Lisbeth Lauridsens Børnekunst - inspiration til billedkunst fra 2003, men den her anmeldte henvender sig direkte til den lidt yngre aldersgruppe, hvilket der indlysende er brug for.

En fremragende brugsbog, som i en tid med stadigt øgede krav til børnenes målbare resultater går en helt anden vej, idet den fagligt velfunderet peger på nødvendigheden af at understøtte og udvikle fantasi, skaberglæde og æstetik. En herlig og sprudlende billedkunstbog, som ligger lige til børnenes venstre hjernehalvdele.


Folkeskolen

Årg. 127, nr. 12 (2010)

af

af

Pia Weise Pedersen

Årg. 127, nr. 12 (2010)



Informationer og udgaver