Ejrnæs har sin helt egen læserskare, men biografilæsere og historisk interesserede vil også betages af denne dobbeltbiografiske roman om to stærke danske kvindeskæbner i Indien i begyndelsen af 1900-tallet

.

Ejrnæs kan man kende på sproget. Tæt og selvfølgeligt bevæger hun sig ind og ud af sine hovedpersoner, som en del af dem, sansende og samtidig betragtende udefra. Ind imellem næsten grænseoverskridende. I Bhakti følger hun to parallelle kvindeskæbner fra 1912 til 1954, som begge dedikerer deres liv til Indien. Begge med virkelige personer til grund, den ene og mest markante, missionæren Mariane (Anne-Marie Petersen), som fik stor betydning for Gandhi og omvendt, den anden teosoffen Erna (Ørnsholt). Erna møder vi, da hun er guvernante for Sylvia Pios barnebarn på Knuthenborg, Mariane arbejder allerede i Indien. Begge stærke kvinder som giver afkald på et personligt liv af forskellige grunde, og Ejrnæs lader dem blot mødes en enkelt gang. En intens og bevægende roman med mange tilbagevendende refleksioner, og en fordel, hvis man har dansk missions/teosofiens historie og personerne omkring en smule present. Ellers kan det hurtig indhentes

.

Kan bedst sammenlignes med Thilde i Tuse, hvor Ejrnæs også portrætterer en kvinde i nogenlunde samme periode

.

En flot roman om to stærke kvinder, som helliger deres liv til Indien hhv. som missionær og teosof, men også en roman der giver et billede af dansk missionsarbejde og Indien i første halvdel af 1900-tallet

.