Disse herlige og småmelankolske digte vil glæde bibliotekets lyriklæsere, som kun kan glædes over Peter Poulsens fine fornemmelse for rytme og sprog.

En ny digtsamling af Peter Poulsen - skønt! Han kan på en helt særlig insisterende måde se det store i det små og gøre det almindelige til noget særligt og storslået. Det gælder rammende hverdagsiagttagelser, hvor der fx stilles det relevante spørgsmål, hvad der mon er i de grønne mælkekasser, som sidder i bagagebæreren på tykke mænds knallerter nede på havnen? Og mon ikke den kapriciøse printer for første gang har fået sin lovsang i dansk digtning? Jo, et stort overskud og lune er indeholdt i denne dejlige digtsamling, der dog samtidigt også har andre digte med eftertænksomhed og tristesse. Hvor hukommelsen eksempelvis begynder at gå sine egne veje, og hvor man tvivler på, om den nu kan finde hjem igen, eller denne eksistensfilosofiske sentens: "Livet / livet kan oversættes / til en avis, man kun delvist får læst". Nævnes skal også Poulsens betragtninger over sproglige finurligheder og digtets vilkår som saml-selv-fænomen.

Bestyrelsesmøde i evigheden ligger fint i forlængelse af Peter Poulsens seneste Rulleteksterne fra 2010, der kredser om de samme emner.

Peter Poulsen demonstrerer endnu engang sin særlige evne til at tale direkte til sin samtid, hvis skæve vinkler han kan få frem i lyset med lune og præcise snit.