Jens Blendstrups læsere vil i disse små Berlin-portrætter ikke lede forgæves efter det sprogligt barokke og absurde, mem som noget nyt også se det udfoldet i et historisk perspektiv.

Det er ikke den store, dokumenterede historie om Berlin, Jens Blendstrup har sat sig for at beskrive i bogens prosastykker, men en broget mosaik af historier og øjenvidneberetninger om byens omtumlede og dramatiske skæbne. De fleste af de anonyme fortællere og øjenvidner er - som det fremgår af forordet - fiktive, men med klare historiske referencer til begivenheder og personer fra mellemkrigstiden og under det nazistiske rædselsregime. Hvad enten det er barnet, krigsveteranen, eller den loyale embedsmand der fortæller, skildres de med Blendstrups velkendte blik for det skæve, barokke og anderledes, hvor grusomheden og vanviddet skjuler sig lige under almindelighedens og normalitetens tynde fernislag. Blendstrups tekster er sat i en effektfuld ramme af Lars Gundersens fotografier og collager fra nutidens Berlin, hvor fortidens "ar" hele tiden er nærværende.

Det grafiske koncept og samspillet mellem tekst og billeder er en videreudvikling af Blendstrups og Gundersens samarbejde i Toværelses med lykkelig udgang fra 2008.

Blendstrups små historier forholder sig frit til det historiske stof, men er både skarpe og præcise i persontegning og tidsbillede. De kalder på både grinet og gyset og viser, hvordan alvoren og den moralske dimension er klangbunden under det absurde og groteske.