Bøger / skønlitteratur

Beklager, vi ramte ikke landingsbanen : højt humør på flyrejsen


Beskrivelse


Sande historier, der både er hårrejsende og grinagtige, oplevet af flyrejsende over hele verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2012

af

af

Henrik H Pedersen

d. 18. apr. 2012

Til læsere af genren humor som man kender det fra bøger med sjove citater og "kiosklitteraturen". Kan med et glimt i øjet anbefales til lånere af sommerens kommende rejsebøger.

Begge forfattere er ansat på Webmagasinet Spiegel Online, som i 2010 opfordrede deres læsere til at indsende historier om flyrejser. Resultatet blev hundredvis af beretninger fra besætningsmedlemmer og passagerer af både den morsomme og hårrejsende slags og ofte også nogle af de platte a la "Kaptajnen er ikke nervøs og det er endda hans første landing". Bogen er samtidig ment som en kærlighedserklæring til flyvningens vidunderlige verden, som der står i bogen. Bogens ti kapitler er inddelt i emner som bl.a. "sikkerhedsanvisninger", "turbulens", "dårligt vejr", "landing" og sidst i bogen findes et interview med en lufthavnspsykolog. Indimellem er bogen illustreret med tilsyneladende alvorlige faktabokse og desuden med vittighedstegninger.

Emnemæssigt findes ikke noget tilsvarende, men genremæssigt kan bogen sammenlignes med mange humorbøger man finder i kiosker, nærværende bog synes dog at være lidt mere originalt tænkt og udført.

Der findes ikke meget nyere humor-litteratur på bibliotekerne. Bedømt på genrens præmisser er bogen egenligt ganske sjov og en lille skæv sag at lægge frem, især til farmand og familiens voksne drenge, til sommerferielæsning og evt. flyrejsen.