Vedkommende og læseværdig roman om livsforløb, som kan læses af voksne i alle aldre og befordre en rigtig god læseoplevelse. Forsiden viser et svensk vinterlandskab med et typisk rødt træhus

.

Der skal være begravelse i en lille svensk by, hvor den danske forfatter Skarre er død af kræft. Hustruen Gertie og datteren Paula er der, og venner og bekendte fra Danmark strømmer til, men Skarre kan ikke komme i jorden alligevel pga. den hårde frost. I snevejret er begravelsesselskabet nødt til at overnatte og vente, og forfatteren lader os kigge nærmere på nogle af dem i ventetiden og derigennem få et indtryk af Skarre. Døden og begravelsen sætter historien i gang, men det er livet og drømmene der er dens sande indhold. Paula skriver sig ud af smerten og tager os med på kig til barndommen: opvæksten i København i 70'erne, ølejre, små penge og politiske programerklæringer, dernæst udvandringen til det lille samfund i Småland, hvor hun knytter bånd til de forsømte brødre Ingmar og Gösta - og senest hendes tilbagevenden til egnen efter et forlist ægteskab. Nu er de alle forsamlede, og tråde kan redes ud

.

I forhold til Fastrups forrige romaner Brønden og Mine syvogtyve sansers elskede er denne helt klart den bedste, og jeg tror den kan blive hendes mere folkelige gennembrud

.

Fastrup har skrevet en rigtig god bog om livet, drømmene og døden set gennem en ganske særlig families optik. Tidsbilledet og de forskellige menneskeskæbner er fremragende skildret - en sproglig nydelse

.