Bøger / skønlitteratur / roman

Beaujolais skal smage af bondepige


Beskrivelse


Under 2. verdenskrig strander soldaten Antoine i en landsby og forsøger sammen med bl.a. servitricen Chouette at genere den tyske besættelsesmagt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2002

af

af

Per Månson

d. 21. mar. 2002

Som forfatterens første tre bøger er dette også en lun og underfundig bog, der foregår i Frankrig. Denne gang er vi i en lille landsby i Beaujolais under 2. Verdenskrig, hvortil soldaten Antoine, der er på flugt, ankommer. Et forsøg på at komme til England og kæmpe videre udsættes, og i mellemtiden kredser han om jernbanerestauranten og ikke mindst den yppige servitrice Chouette. Her diskuteres krigen, og da der viser sig en mulighed for både at redde en vens kærestesorger og genere den tyske besættelsesmagt lægges store planer, som hele landsbyen involveres i på hver sin side. Antoine genser landsbyen og Chouette i 1961, da hun er på sporet af en skat, tyskerne gemte af vejen under krigen. Bogen er velfortalt og letløbende, men også sine steder med letkøbte karikaturer, der leder tanken hen på den engelske tv-serie Allo-Allo, der også handlingsmæssigt ligner, men man er godt underholdt så længe det varer, og slutningen er ikke ueffen.