Musik / dansk pop/rock

Bates delight (flere sprog)


Beskrivelse


Martin Brygmann (f. 1963) fortæller i bogen om sangskrivningsprocessen og tilblivelsen af albummet "Bates delight".

Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 24. aug. 2017

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 24. aug. 2017

"Martin Brygmann har selv nævnt Paul McCartney, 10cc og Prefab Sprout som store inspirationskilder, og det høres tydeligt på Bates Delight, der har et tårnhøjt ambitionsniveau. Og hvad angår vellyd, indfrier Martin Brygmann egne forventninger i en lækker produktion med den store strygerpakke fra Danmarks Underholdningsorkester. Det er rigtig pæne og nydelige kompositioner, der er tæt på at fordampe i egen velvære, hvis det ikke lige var for Brygmanns trang som solist til at gå lidt nye veje. På albummet har flere af melodierne nemlig en legende lethed, hvor inspirationen fra Prefab Sprout er overraskende tydelig. Men Bates Delight er lidt for meget lyden af i går, hvor det ikke lykkes for Brygmann at bryde med fortidens poplyd".


Jyllands-posten

d. 10. sep. 2017

af

af

Peter Schollert

d. 10. sep. 2017

"Martin Brygmann er især kendt som komiker, men han er også en af landets mest succesrige hitmagere. Nu vil han imidlertid sætte sig et musikalsk mindesmærke langt fra letkøbt 90'er-ironi og radiovenlig brugsmusik ... Musikken er prangende og gennemarrangeret med forkærlighed for den tidløse, romantiske orkesterballade. Det er indimellem easy listening, men det er ikke nemt at lave. Til gengæld savnes virkelig fængende, originale og mindeværdige sange. Så al den polerede pænhed inspirerer mere til mæt magelighed end til sulten lyttelyst".


Politiken

d. 26. aug. 2017

af

af

Henrik Palle

d. 26. aug. 2017

"Produktionen er fed som fløde og arrangementerne ødsle ... Sangene har den der ligefremme karakter, der får en til at undres over, hvorfor de ikke allerede er blevet skrevet for længe siden. Flere af pladens numre har potentiale som radiohits, blandt andet 'Sleepwalking', der med sit - ja undskyld udtrykket - drømmende flow egner sig perfekt til turen mellem København og Hillerød i en Toyota Avensis. Ørerne bliver sådan lidt glade af den labre sound og Brygmanns lavmælte sangforedrag, og på intet tidspunkt er vellyden til fare for trafiksikkerheden ... Brygmann synger så purt, som om han faktisk havde noget på hjerte, men nærmer numrene sig det alvorlige, dementeres det af lækkerhed og blær ... Det ender med at stå tilbage som genuin postmoderne pop, fuld af rabalder og følelser, men uden nogen dybere mening".


Berlingske tidende

d. 29. aug. 2017

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 29. aug. 2017

"Pladen er fuld af velformede melodier, der skygges af sofistiskerede akkordsammensætninger - den slags højt specialiseret sangskriver-håndværk, som er stort set udraderet af moderne popmusik. Og her altså realiseret i et ligeså anakronistisk easy listening-lydbillede, hvor horn og strygere maler med romantikkens brede pensel, tangenterne sidder på et koncertflygel og guitarerne ikke viger tilbage for lummerjazzede triller hen ad gribebrættet ... I længden bliver det dog lovligt sukkersødt med al den vellyd og lykke ... Det havde klædt projektet, om Brygmann havde turdet ridse lidt mere i sine kønne, dyrtkøbte glansbilleder".