Bøger / skønlitteratur / roman

Bastarden


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


I 955 er vikingetidens danere med kong Harald Blåtand i spidsen hårdt presset sydfra. Kongen får brug for den krigeriske herre Ulv Palnatoke i kampen, men Palnatoke er en mand der går sine egne veje, også når det gælder krigstaktik.
Ulv Palnatoke havner i centrum for magtkampen i danernes land i 900-tallet, og snart afløser det ene voldsomme kamp den anden i bestræbelserne på at samle Gorm den Gamles rige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2018

af

af

Helle Winther Olsen

d. 29. juni 2018

Året er 955, kongen hedder Harald Blåtand og han forsøger at holde sammen på nationen og stå imod den kristne trussel sydfra. Til det har han brug for den fynske krigsherre Ulv Palnatoke og hans krigere, der dog først har et alvorligt ærinde på Gotland. Drabelig læsning for historieinteresserede.

Med den trodsige krigsherre Ulv Palnatoke som hovedperson spænder romanen over to drabelige slag. Selv om kong Harald har udbedt sig hans indsats i kampen mod Otto den Store, der sydfra sender en hær mod Jylland, tvinger et blodigt hævntogt ham til Gotland først. Her skal han befri sine bortførte sønner og sin fostersøn Svend (senere Tveskæg) fra deres onde bortfører, og først derefter melder han sig under Haralds faner. Men Ulv vil føre krig på sin egen måde og nu kaster han sig ud i et mægtigt søslag.

En fornøjelse at være i selskab med den iltre Ulv der giver pokker i Kristusmænderne og bander, svovler og sværdslår sig rundt i vikingernes barske verden. Der er smæk for skillingen på handlingsplanet, faktuel viden og historisk research på baggrundsplanet og religions/civilisationssammenstød på ideplanet. Rå (mande)humor krydrer fortællingen om vores nations fødsel, som i øvrigt mageligt kan læses uden kendskab til de to foregående bind og det annoncerede næste.

Til samme læsermålgruppe kan også anbefales Lasse Holms serie om Lodbrogsønnerne og Bernard Cornwells serie om Uthred. Gulløv deler humoristisk tone med sidstnævnte.