Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Baskervillehunden


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Sherlock Holmes skal opklare mysteriet om den overnaturlige og uhyggelige hund, der er skyld i Sir Charles' død.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2010

af

af

Kirsten Thorning Thagaard

d. 2. feb. 2010

Bogen kan selvlæses af børn fra ca. 12-årsalderen (5.-6. kl.), men henvender sig primært til læsesvage unge og voksne, der ønsker at stifte bekendtskab med en af Conan Doyles mest berømte romaner. Også velegnet til oplæsning. Bogen vil være en udmærket introduktion til krimi-genren.

Den klassiske Sherlock Holmes-fortælling foreligger her i endnu en let forkortet og læseteknisk bearbejdet udgave. Denne ægte krimi-klassiker fra 1902 er den mest kendte af historierne om Sherlock Holmes. Det er fint, at nutidens børn præsenteres for Conan Doyle, da han har været en inspirationskilde for krimier gennem tiden. Sherlock Holmes og hans hjælper, Dr. Watson kommer på en vanskelig opgave efter Sir Charles Baskervilles død på Dartmoor-heden. I mysteriet indgår en gammel familieforbandelse, en søn af familiens sorte får, et butlerpar, der optræder mystisk og et søskendepar med en speciel adfærd. Efter en række spændende hændelser afslører Sherlock Holmes den rette sammenhæng. Han redder i sidste øjeblik Sir Henry Baskerville fra den kæmpestore hund, der er blevet pudset på ham af forbryderen. Bogen indledes med en præsentation af personerne. Bogen er inddelt i 15 kapitler med meget beskrivende overskrifter. Sproget virker nutidigt og ligefremt uden at være specielt letlæst, men den megen dialog og action skal dog nok holde læseren fast. Forsiden med den uhyggelige hund slår bogens stemning an.

Der findes flere læseteknisk bearbejdede udgaver af bogen, fx Baskervilles hund, 2005, hvor der er lagt vægt på også at fortælle om Holmes og Watson og deres arbejdsmetoder, miljøet og den tid, historien foregår i.

Den berømte krimiklassiker er her taget under nænsom behandling, så romanen stadig fremstår helstøbt. Et udmærket bud på et godt gys til læsesvage unge og voksne.