Bøger / faglitteratur / opskrifter

Baronessens sunde fastfood : de hurtigste opskrifter fra Carolines eget køkken


Beskrivelse


60 opskrifter på sund og hurtig mad, fra snacks, salater, supper, børnevenlige pastaretter til den søde tand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2010

af

af

Rikke Bruun

d. 11. okt. 2010

Caroline Fleming er en kendt person, som bl.a. har delt ud af sin glæde ved at lave mad. Kendis-effekten vil have en vis indflydelse og med et tema som hurtig sund mad, vil bogen sælge sig selv.

Caroline Fleming har denne gang samlet 60 sunde og hurtige opskrifter fordelt på de fire årstider. Retterne er lavet til 2 eller 4 personer, men portionerne er ikke nødvendigvis store nok til at være et måltid i sig selv. Retterne kan kombineres eller være tilbehør til fx kød. Opskrifterne tager max. 30 min, dog er der ved fx kager ikke medregnet tiden i ovnen. Ingredienserne er lækre råvarer suppleret med fx dåsemad og færdigkøbt tærtedej. Opskrifterne er nemme at følge. Nogle af dem er mere anretningsforslag end opskrifter fx jordbær med fløde drysset med flormelis. Bogens layout er flot med lækre billeder af retterne, og bogen er krydret med baronessens sunde råd.

Bogen er bygget over samme skabelon, som hendes første kogebog Baronessen går i køkkenet, 2009. Der er udkommet flere kogebøger med fokus på hurtig sund mad bl.a. Gordon Ramsays Fastfood med god samvittighed, 2008, som har de samme tilberedningstider på max. 30 min.

En kogebog med lækre hurtige retter, som kan inspirere til at gøre den hurtige mad lidt mere lækker. Noget af hurtigheden forsvinder dog, når man skal lave flere retter for at få et helt måltid.