Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bare spille bold


Beskrivelse


16-årige Fredrik spiller fodbold på højt niveau og drømmer om en professionel kontrakt. Da der åbner sig en mulighed, bliver alting meget kompliceret, og han splittes mellem forskellige hensyn. Medrivende YA-roman om fodbold, forelskelse og forældre. For fodbold- og sportsinteresserede fra 13 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2021

af

af

Helle Winther Olsen

d. 16. feb. 2021

16-årige Fredrik spiller fodbold på højt niveau og drømmer om en professionel kontrakt. Da der åbner sig en mulighed, bliver alting meget kompliceret, og han splittes mellem forskellige hensyn. Medrivende YA-roman om fodbold, forelskelse og forældre. For fodbold- og sportsinteresserede fra 13 år.

Fredrik spiller fodbold på Rosenborgs juniorhold, og det gør han så godt, at både han selv og klubben har høje forventninger. Hans egne ambitioner og drømme forvirres og kompliceres af modsatrettede forventninger fra hans skilte forældre. Moren kræver, at han gør sin skoleuddannelse færdig, mens hans forbitrede far, der kæmper med alkohol og egne ituslåede drømme om fodboldkarriere, forsøger at presse ham til at indgå en måske forkert kontrakt. Dermed står Fredrik med hele to kontrakttilbud, som udfordrer loyaliteten over for forældre, barndomsklubben, træner, agenter og ikke mindst hans egne drømme og forelskelse i den tidligere fodboldspiller Line. Romanen, som blev kåret som Årets bedste Ungdomsbog 2019 i Norge, er første del af en serie.

Velskrevet og overbevisende fodboldroman, som med sine levende karakterer viser, at stort talent kræver ofre. Fodbold rummer mange følelser, som sættes på spil, når kontrakter og økonomiske forventninger kommer i vejen - også for et presset ungdomsliv med forelskelse, venner og forældre. Skildret med nerve og indsigt.

Det kniber med romaner om fodbold for unge. Novellerne To ryk og en aflevering vil kunne interessere.