Bøger / skønlitteratur / roman

Banditter i habitter


Beskrivelse


Krimi. Chefkriminalinspektør Christian Dahl skal opklare flere dødsfald omkring Skovby Gods på Lolland-Falster. Dødsfaldene trækker tråde til en højreekstremistisk forening og skjulte naziklenodier fra 2. verdenskrig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2019

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 28. aug. 2019

Fredelig krimi om chefkriminalinspektør Christian Dahl, der skal opklare flere mystiske dødsfald omkring Skovby Gods på Lolland-Falster. Til læsere af rolige og ublodige provinskrimier.

Chefkriminalinspektør Christian Dahl er flyttet sammen med sin Eva, som var en af de mistænkte i hans forrige drabssag. Men idyllen varer ikke ved. Da godsforvalteren ved Skovby Gods findes død under mystiske omstændigheder bliver det først regnet som et selvmord. Men da også godsforvalterens bror findes død, i hvad der ligner et selvmord, må Dahl og hans betjente i gang med en større efterforskning. Det står hurtigt klart, at de to brødre er blevet myrdet og jagten går ind på morderen. Efterforskningen fører Dahl og hans betjente i retning af højreekstremister og nazistiske klenodier fra 2. verdenskrig. Det er forfatterens sjette krimi.

Kort og letlæst provinskrimi, der er præget af et gammeldags sprog og stereotype karakterer. Kapitlerne er korte og har overskrifter, der ofte afslører handlingen i det kommende kapitel. Inden vi lærer at godsforvalterens bror også er død, kommer man fx til kapitlet "To brødre - to selvmord?".

I samme stil som forfatterens tidligere krimier. Af andre provinskrimier kan nævnes Poul Riber Schacksens Skyggen.