Bøger / skønlitteratur / roman

Bakerton


Beskrivelse


Fem børn i Novark-familien bliver faderløse i 1944. I den lille mineby har de ikke store muligheder, så én efter én søger de lykken andetsteds - blot for at vende tilbage til provinsen og familien.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2005

af

af

Birgit Sloth

d. 1. nov. 2005

Bakerton er en kulmineby i Pennsylvania, USA og rammen om historien om den polsk-italienske familie Novark. Fortællingen begynder i 1944, da faren dør som 54-årig og efterlader kone og fem børn, hvoraf den ældste er marinesoldat i Stillehavet og den yngste et spædbarn. Vi følger børnene enkeltvis i opvæksten, og når de forlader byen som kun har arbejde til dem i minen eller på fabrik. Stærkest står billedet af de unge piger, deres usikkerhed og drømme. Den ældste rejser til Washington DC som maskinskriverske, den mellemste tror på en karriere i hæren, mens den yngste bliver sygeplejerske. De vælger af forskellige grunde at vende tilbage og blive en del af lokalsamfundet, og byens sociale liv, dens udvikling og personernes lokale forankring er et væsentligt og godt beskevet tema. Forfatteren er god til at skabe billeder af steder og situationer. Hendes beskrivelse af de unge pigers følelser er almengyldige, men ligesom de dramatiske scener afdæmpede, og generelt er personkaraktistikken noget overfladisk. Romanen strækker sig over ca. 25 år, og til sidst bliver der lidt for meget "happy ending", men det ændrer ikke ved indtrykket af en velskrevet slægtsroman i en lidt gammeldags stil, der vil tiltale en bred gruppe af læsere. Ud over de lidt ældre af begge køn, tror jeg også, at en del unge piger vil synes om bogen. Det er forfatterens anden roman og den første på dansk.


Politiken

d. 25. mar. 2006

af

af

Nanna Goul Hansen

d. 25. mar. 2006


Berlingske tidende

d. 7. dec. 2005

af

af

Else Cornelius

d. 7. dec. 2005