Bøger / skønlitteratur / roman

Baby Rasta


Beskrivelse


Krimi. Den dansk/chilenske detektiv Marcelo Krankl får til opgave at opklare mordet på en dansk musiker og turist i Gambia, men hvirvles ind i flere dramatiske forhold, magtkampe og interne opgør, mens han sætter livet på spil for at opklare dette og flere mord.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2013

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 12. juni 2013

Blev man fanget af bind 1, vil man sikkert også gerne læse bind 2 i serien En Marcelo Krankl-krimi, som er en spændingsbog og derfor bør formidles som sådan.

Den dansk/chilenske detektiv Marcelo Krankl tager på hævntogt efter mordet på sin kæreste, men efter en mellemlanding i Israel ender han i Gambia, hvor hans opgave bliver at opklare mordet på en dansk musiker/turist. Det bliver til flere mord, og Marcelo færdes i kredse tæt på præsidenten, landets opposition, colombianske narkogangstere, internationale skurke, flere landes hemmelige tjenester og lokale heksedoktorer. Det er et plot, hvor vuggende negerrøve (bl.a. på titlens reggaedronning Baby Rasta), lokker ham på afveje, og hvor korruption, mord og mishandlinger truer alt og alle. Tilsat kontant action krydret med højteknologiske gadgets virker det som om, læseren er landet i en 007-film, spændende og lidt for lang. Beskrivelserne er ret grundige og med tiden noget ens, så det er svært at opretholde interessen hele vejen. Foruden plottet fås historier om turismen, ondskab og demokratiets vilkår.

Bogen er bind 2 i en serie. Bind 1 Blockbuster var mere en ren krimi end denne, som på forsiden kaldes krimi, men rettelig er en thriller/spændende bog. Den minder mig ret meget om bøgerne fra Afrika af Jan Larson, men også Clive Cusslers og andre tilsvarende forfatteres universer dukker op.

Elementært spændende plot, der dog trækkes og pensles for langt ud til, at bogen for alvor fænger som international thriller.


Politiken

d. 24. aug. 2013

af

af

Anne Bech-Danielsen

d. 24. aug. 2013