Beskrivelser af livet blandt aztekerne i Mexico fra omkring 1300-tallet. Derudover praktiske instrukser i at lave spil, smykker, musikinstrumenter m.m. inspireret af aztekernes kultur
Bogen kan anvendes som fritids- og interesselæsning for børn omkring 4.-5. klasse (ca. 10 år). Aktiviteterne vil de kunne klare uden den store hjælp fra voksne, mens en del ord, begreber og sammenhænge har behov for yderligere forklaring.
En farvestrålende udgivelse i serien Praktisk historie. Vi hører om en ret brutal, 700 år gammel sydamerikansk kultur. Dens menneskeofringer, krige, religion og samfundsliv beskrives i små kapitler. Til hvert emne knytter sig en praktisk aktivitet fx fremstilling af dragter og gudebilleder. Det er kendetegnende for aktiviteterne, at de ikke kræver voldsomme investeringer i materialer. Tekstafsnittene er korte og informationsmættede. Rundt om er der faktabokse, tegninger og billeder, som læseren kan zappe mellem. Bogens layout ligner således forgængerens og mange andre fagbøger fra dette forlag. Bagerst findes der litteraturliste og en oversigt over websteder.
Aztekerne, Carlsen 1997 og Fri mig for at blive ofret af aztekerne, Carlsen 2001 er udgivelser, som går mere i dybden, men som ikke har forslag til fremstilling af rekvisitter.
En typisk bladrebog som måske kan give læseren lyst til at undersøge emnet nærmere.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.