En dokumentarisk roman om hukommelse af den tysk-engelske forfatter (1944-2001), der fra 1990 skrev en række bøger, hvoraf De udvandrede kom på dansk i 1995. Det dokumentariske præg understreges af en række sort/hvide fotos der skaber en spænding mellem fakta og fiktion. Hovedpersonen Austerlitz er en mand på sporet af sin egen tabte tid. Han blev som barn sat på en børnetransport fra Prag til England, berøvet sit land, sit sprog og sin fortid, fortælleren møder så Austerlitz gennem årene, hvor han forsøger at genfinde sin fortid. I romanen er lange arkitektoniske beskrivelser af jernbanestationer, fæstninger og kz-lejre. Det er en fortælling om nazitiden, og giver på den måde glimt af verden som den var i al sin ørkesløse gru, men er samtidig et vidnedsbyrd om, at vi mennesker skabes, forløses af vores fortid og lever i nutiden. En interessant roman, velskrevet med høj litterær kvalitet, men det kræver en absolut vant læser at holde tråden i de lange afsnits- og kapitelløse ordstrømme.